BCSD.DK

Gode råd til den forretningsdrivende

Sådan laver du en billig hjemmeside

Drømmer du om at starte din egen hjemmeside? Måske du elsker at lave mad og tage billeder af din mad? Og går med drømmen om at have en lille madblog ved siden af dit arbejde? Så er det dejligt at hjemmesider ikke er ret dyre at lave. I hvert fald ikke, hvis du ved hvordan du skal lave en billig hjemmeside. Der er nemlig flere løsninger for dig, som gerne vil have en hjemmeside. Læs med her og se hvordan du kan få en billig hjemmeside.

Find billig hosting

Skørt som navnet lyder, skal du finde et ”hotel” der kan stå for hosting af din hjemmeside. Nu tænker du måske, hvad pokker er et webhotel? Et webhotel er kort fortalt en virksomhed, som udlejer plads til websider, så man kan se dem på internettet. Et webhotel har en eller flere servere til rådighed, hvorpå din hjemmeside skal ligge. Du kan nemlig ikke have en hjemmeside, der ikke ligger på en server. Når det er sagt, så er der stor forskel på webhoteller, både i deres pris og i deres ydelser. Så hvis du blot drømmer om en lille hyggelig blog eller hjemmeside som du kan poste på i din fritid, så kan du sagtens nøjes med et billigt webhotel. Skal du derimod ud og have lavet en stor webshop med mange sidder og billeder på, så er du nødt til at vælge et dyrt webhotel. Det er nemlig hos de dyre webhoteller, hvor der er bedst plads og service til de store sider. Det har blandet andet stor betydning for hastigheden af din hjemmeside, at du vælger den rette hosting.

Opsætningen af din hjemmeside

Med opsætningen af din hjemmeside er der også mange penge at spare. Skal du bare have det billigt, så skal du gå efter et af de firmaer hvor der er forskellige temaer der er forprogrammeret som du kan købe dig adgang til. Det kan for eksempel være en platform som WordPress. Her betaler du for et tema som du synes om og de plugins du skal bruge til at opsætte din hjemmeside. ønsker du derimod at få den lavet præcis som der gerne vil have den og selv bestemme hvordan alle knapper skal se ud osv. Så skal du have fat i en programmør og så er du i en helt anden prisskala.

Sæt dig ind i så meget som muligt selv

I dag findes der utallige af videoer på nettet om hvordan, du selv opsætter en billig hjemmeside i eksempelvis WordPress eller hvordan du kan lave SEO-arbejdet på din hjemmeside selv. Jo mere du selv kan lave, jo billigere bliver det. Det er dog kun en god ide at lave de ting du rent faktisk kan selv, er der noget du er i tvivl om, selvom du ser how to videoer på nettet, så spørg hellere om hjælp. Det er ærgerligt at sætte hele din hjemmeside op og det så er gjort forkert. Men hvis du finder et billigt webhotel, vælger et forprogrammeret tema til din hjemmeside og lærer dig selv noget af opsætningen, så er du kommet rigtig langt med at lave en billig hjemmeside.

Forrige indlæg

Næste indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *