BCSD.DK

Stille og rolig Wordpress

Sådan får du en god charterferie

I mere end et halvt århundrede har danskerne været storforbrugere af charterrejser. Vi har været i Mallorca med Simon Spies, og vi har været i Sydøstasien med det hedengangne Larsen Rejser. I det følgende har vi samlet et par forslag til, hvordan man får den bedste charterferie for hele familien.

  1. Book rejsen i god tid. For det første giver det jer god mulighed for at planlægge jeres ferie, og for det andet er det ofte væsentligt billigere, hvis man er ude i god tid. Vi anbefaler, at man satser på at booke tidligt, og så eventuelt bruger de penge, man har sparet, på helpension eller all-inclusive. Det skaber ro i budgettet og alle ved, hvad de kan vente sig af deres ferie.
  1. Når I booker rejsen i god tid (i stedet for eksempelvis at vælge en afbudsrejse i sidste øjeblik), har I også glimrende mulighed for at undersøge forholdene på jeres foretrukne feriedestination. Man bør som børnefamilie være påpasselig med at vælge steder, der er kendte som typiske ungdoms-fest-destinationer (selv hvis rejsebureauet lokker med ord som ”børnevenlig”!)
  1. Vælg en specificeret frem for en uspecificeret rejse. Uspecificerede rejser kan byde på mange spændende og overraskende oplevelser, men for de knap så eventyrlystne er en specificerede charterrejser nok at foretrække. Her ved du, hvad du får, og du kan orientere dig om indkvarteringsforhold, wi-fi-adgang osv allerede inden afgang.
  1. Husk at det kan være udmattende at holde ferie. Chevy Chase-filmene ”Fars Fede Feriedage” illustrerer perfekt, hvad der kan ske, når urealistiske forventninger til den perfekte familieferie kolliderer med en umedgørlig virkelighed. Mange har sikkert også selv oplevet større eller mindre konflikter internt i familien under ferier, men alligevel er det sjældent at man hører nogen tale om, hvordan man kan forhindre den slags. Det er nok fordi, der ikke er så meget at gøre. Derfor er det bedste råd at skrue forventningerne lidt ned og forberede sig på, at familieferien er et projekt, hvor bølgerne kan gå højt. Hvis der er mulighed for det, kan det ligeledes være en god idé at tage en fridag eller to før og efter rejsen, så man har tid til at akklimatisere sig. Når man tænker over det, er der ikke noget at sige til, at det kan være forvirrende for den menneskelige psyke at gå direkte fra stressende og travl hverdag til en ferieresort, hvor det er meningen at man skal slappe af og fordrive tiden med aktiviteter, der ikke er daglige pligter
  1. Punkterne 1 og 4 handler høj grad om, hvordan man begrænser risikoen for at komme skuffet hjem fra ferie. Der er ikke noget værre, end at komme hjem fra en ferie, hvor man har skændtes og brugt for mange penge, og hvor man sidder tilbage med en følelse af at være blevet snydt for den ferieoplevelse, som man troede, at man havde købt. Men hvis uheldet virkeligt er ude, kan man også risikere at ens fly bliver forsinket og man ankommer for sent og derved går glip af noget af sin ferie. Derfor kan det være en idé at orientere sig om sine rettigheder i forhold til pakkerejseloven og de EU-regler, der gælder for kompensation for flyforsinkelser. Der er nogle særlige regler for, hvor mange penge man kan få dækket, hvis man f.eks. er nødt til at købe mad og drikke, imens man er strandet i lufthavnen. Der findes også nogle danske firmaer, bl.a. flyhjælp.dk, som kan hjælpe med at få dækket den slags udlæg og erstatninger, hvis man synes, at det er kompliceret selv at ordne det.

Forrige indlæg

Næste indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *