BCSD.DK

Stille og rolig Wordpress

Hvad gør du med backup?

Backup. Vi ved, at vi bør tage det, men de færreste af os, formår rent faktisk at få det gjort. Af skade bliver man klog, og det er typisk først, når man én gang har brændt fingrene og mistet værdifuld data, at man fremadrettet regelmæssigt prioriterer at tage backup. Et er, hvis man som privatperson mister gammelt skolearbejde, feriebilleder fra Antalya eller et års sendte emails. Noget andet er, hvis man som virksomhed mister kundehistorik, brugerdata, leverandørinformation, rapporter mm. Så er gode råd oftest meget dyre. Faktisk må 80% af alle virksomheder, der mister deres database lukke og slukke. Datatabet er ofte så massivt, at man ikke kan komme over det.

Pas på ransomware

Foruden servernedbrud mm., så er danske virksomheder også truet af ransomware, som Chryptologger og ChryptoWall. Ransomware er en fællesbetegnelse for skadelig malware, der tager dine filer som gidsel. Cyberkriminelle er i løbet af de sidste par år blevet mere og mere aktive med denne form for cyberkriminalitet, og den skadelige software deles i stor stil fx via emails eller inficerede hjemmesider, hvorfra den automatisk henter sig selv ned på brugerens pc. Når PC’en først er inficeret begynder softwaren at kryptere alle dine filer, så du ikke kan få adgang til dem. Når du forsøger, får du blot en besked om, at den fil, du forsøger at tilgå, er inficeret. Herefter følger en opfølgning til at betale en løsesum via BitCoins. Når de cyberkriminelle har fået løsesummen i hænde, får du leveret en krypteringsnøgle, så dine filer bliver dekrypteret. IT-sikkerhedsprofessionelle anbefaler dog, at du ikke skal betale løsesummen, da man som udgangspunkt ikke bør forhandle med kriminelle, samt er der ingen garantier for, at dine data overhovedet bliver frigivet.

Hvordan tager man backup?

Der findes forskellige typer af backup, afhængigt af, hvor meget sikkerhed, du ønsker. En af de nemmeste måder, er den manuelle, hvor man med et fastlagt interval manuelt kopierer ny data ned på en ekstern harddisk eller lign. Hvis behovet for backup er større, fx hvis I er en større virksomhed med flere ansatte, så kan det være nødvendigt med daglig backup, der er automatiseret. Dette kan gøres på flere typer, lige fra at backupen er en spejling af virksomhedens servere med 15 minutters forsinkelse, til at den hver dag ved lukketid kopierer dagens ændringer over på en anden server. Er en backupløsning så med en kortest mulig forsinkelse, så den bedste? Ikke nødvendigvis, for hvis en medarbejder kommer til at slette en vigtig fil, hvor lang tid skal der så gå, før den samme fil også er slettet på backupen? Er det 100 procent af alle data, der skal sikres, eller rækker det med 95%? Dette må man nødvendigvis have med sig i sine overvejelser.

Forrige indlæg

Næste indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *